Roco

Roco er et østrigsk kvalitetsprodukt, hvor ægthed og detaljer er sat i højsædet. De fleste modeller er lavet i hårdt fleksibelt plastik, hvilket betyder at modellerne er nemme at bearbejde og samtidig modstandsdygtige. Selvom det er lavet af plastik kommer der ikke brud med mindre man er virkelig hård ved materiellet. Mange modeller leveres med ekstra dele, som man selv skal montere. Dette er dog ukompliceret.

Som udgangspunkt laver Roco modeller til jævnstrømsanlæg (2-skinnedrift/DC), men en del af lokomotivprogrammet produceres også til vekselstrømsanlæg (3-skinnedrift/AC), så man kan køre på eksempelvis Märklin C-skinner. Rocos lokomotiver har absolut fremragende køreegenskaber. Motorerne er stort set lydløse (som Märklin C-sinus motorer) og trækker virkelig godt.

Vogne leveres altid med jævnstrømshjul. Dette har stort set ingen praktisk betydning, hvis man kører på Märklin C-skinner, da der ingen mulighed for kortslutning er. Vekselstrømshjul kan dog købes separat, hvis det ønskes.

Vælg materieltype til venstre afhængig af om det er et lokomotiv, en vogn eller noget tredje du leder efter.