Skal det være et dansk 'DSB' anlæg?
Rigtig mange danskere er af naturlige grunde tilbøjelige til at
ville lave et 'dansk' anlæg med DSB materiel. Det kan jeg sådan set
godt forstå. Som 70'er barn kan jeg også blive betaget og
nostalgisk, når jeg ser en flot dansk togstamme. Hvis man som jeg
er lidt oppe i årene og nostalgisk anlagt, er det fristende at lave
et anlæg i en ramme af en dansk provinsby, hvor man kan have
lokomotiver af typen MY og MZ kørende i rød/sorte eller sågar
vinrøde farver med typisk dansk farvede passagervogne og hvor alt
godsmateriel er markeret DSB. Sådan så det jo ud i monopolets
tid.
Et sådant valg kommer dog med en pris. Dels er udvalget
begrænset og dels er modellerne ofte dyre, da de er produceret i
færre antal. Særligt kan ældre eftertragtede modeller der er
efterspurgte af udenlandske samlere blive rigtig bekostelige. Det
gælder lokomotiver som vogne. Og hvis man er typen der gerne vil
have lange vognstammer med ens vogne og vognenes numre skal være
forskellige, så går det helt galt.
Det er imidlertid ikke kun udvalget af naturtro danske
lokomotiver og vogne som bliver mindre. Der er også væsentlig færre
huse i dansk stil og dem der er koster. Bilproducenterne laver også
meget færre danske modeller af eksempelvis politibiler, postbiler
o.lignende og disse er typisk noget (eller sågar meget) dyrere end
f.eks. tyske politi- og postbiler.
Udvalget bliver større, hvis man er villig til at blande
producenterne. Det vil jeg klart anbefale, hvis man har besluttet
sig for den nostalgiske DSB-løsning. Märklin laver hvert år nogle
danske modeller, men det er ikke sjældent, at der er tale om
modeller der kun i begrænset omfang er rigtig naturtro. Roco laver
også danske modeller, hvilke efter min overbevisning er mere
naturtro end Märklins, men jeg har talt med masser af
togentusiaster, som ikke vil have dem, fordi understellet er en
standardløsning eller sågar fordi bestemte hådtag sidder forkert.
Dette er dog ofte tidligere ansatte ved DSB. Det er min opfattelse,
at nogle af de danske producenter er bedre til at lave ægte danske
efterligninger, men så er kvaliteten efter min mening ikke på
Märklin og Roco niveau.
Endlig kan der opstå udfordringer, når det kommer til andre
detaljer på anlægget. Signaler, vejlskilte o. lignende er lavet i
rigelige mængder som efterligninger af de tyske, men det er sværere
og dyrere, når man skal have fat i danske.
Når alt det så er skrevet, så kan man jo også bare sætte en
grænse for, hvor naturtro det skal være. Jeg er ikke selv
fanatiker, så jeg ville godt kunne leve med flere ens vogne med
samme numre. På den anden side foretrækker jeg dog, at
lokomotiverne er forskelligt nummereret. Lokomotivnumrene er
særligt tydelige på danske modeller, da de i hvert fald tidligere
var påført med relativt store typer. Endlig handler det også om
navngivning i styreenheden, hvor det er oplagt at bruge
lokomotivnummeret i navnet. Der er dog mange der har lavet rigtig
flotte danske anlæg, så umuligt er det ikke, og jeg synes ikke man
skal lade det superflotte anlæg være fjende af det perfekte.
Når mit eget drømmeanlæg ikke er dansk, handler det ikke om
prisen. Dertil har jeg over tid brugt alt for mange penge. For mig
handler det om den omkringliggende natur. Jeg synes det bliver lidt
kedeligt med et helt fladt landskab, og jeg synes også den danske
husstil bliver lidt kedelig. Hvor jeg godt kan forestille mig et
dansk anlæg med vogne med ens numre, har jeg det noget sværere med
DSB materiel i et bjergrigt landskab med alpehytter. Det er
naturligvis en smagssag.
Hvis man gerne vil kombinere noget dansk med eksempelvis noget
tysk, så kan man jo lave en kopi af Padborg området. Det har jeg
selv tidligere haft i tankerne. Når jeg engang skal realisere mit
drømmeanlæg bliver det dog et anlæg inspireret af Rhindalen mellem
Koblenz og Mainz i Tyskland. Mine elskede danske modeller bliver i
vitrinen.